søndag den 28. oktober 2012

SU-satser for 2013

På SU-styrelsens hjemmeside fremgår satserne for Statens Uddannelsesstøtte i 2013 ikke endnu. Reguleringen i forhold til satserne for 2012 er dog fastsat, og vi kan derfor beregne satserne. Der gælder forskellige satser for SU for hhv. ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Læs mere om reglerne på styrelsens side.

Satserne for 2013 fremgår herunder - husk at alle satserne er angivet før SKAT (undtaget SU-lån). Du skal altså påregne en skattebetaling på ca. 39 %, for det beløb der overskrider dit frikort hhv. skattekort.

Satserne for de videregående uddannelser (kroner per måned):
  • Hjemmeboende: 2.860 kr.
  • Udeboende: 5.752 kr.
Satserne for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne:
  • Grundsats (før skat): 1.274 kr.
  • Maksimalt tillæg: 1.518 kr.
  • Total maksimalt: 2.860 kr.
Satserne for udeboende med særlig godkendelse på uddannelserne:
  • Grundsats: 3.690 kr.
  • Maksimalt tillæg 2.062 kr. 
  • Total maksimalt: 5.752 kr.
Se betingelserne for at modtage udeboende SU på en ungdomsuddannelse her. Der gælder en række specifikke krav.

Satserne for SU-lån (med forbehold - det er muligvis en anden regulering end med de øvrige beløb):
  • SU-lån: 2.943 kr.
  • Supplerende SU-lån til forsørgere: 1.473 kr.
  • Slutlån: 7.591 kr.
Baggrunden for beregningerne er oplysningerne på SU-styrelsens hjemmeside, herunder satserne for 2012, samt forskudsprocenterne for 2013 offentliggjort af SKAT i september.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar