søndag den 28. oktober 2012

SU-satser for 2013

På SU-styrelsens hjemmeside fremgår satserne for Statens Uddannelsesstøtte i 2013 ikke endnu. Reguleringen i forhold til satserne for 2012 er dog fastsat, og vi kan derfor beregne satserne. Der gælder forskellige satser for SU for hhv. ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Læs mere om reglerne på styrelsens side.

Satserne for 2013 fremgår herunder - husk at alle satserne er angivet før SKAT (undtaget SU-lån). Du skal altså påregne en skattebetaling på ca. 39 %, for det beløb der overskrider dit frikort hhv. skattekort.

Satserne for de videregående uddannelser (kroner per måned):
  • Hjemmeboende: 2.860 kr.
  • Udeboende: 5.752 kr.
Satserne for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne:
  • Grundsats (før skat): 1.274 kr.
  • Maksimalt tillæg: 1.518 kr.
  • Total maksimalt: 2.860 kr.
Satserne for udeboende med særlig godkendelse på uddannelserne:
  • Grundsats: 3.690 kr.
  • Maksimalt tillæg 2.062 kr. 
  • Total maksimalt: 5.752 kr.
Se betingelserne for at modtage udeboende SU på en ungdomsuddannelse her. Der gælder en række specifikke krav.

Satserne for SU-lån (med forbehold - det er muligvis en anden regulering end med de øvrige beløb):
  • SU-lån: 2.943 kr.
  • Supplerende SU-lån til forsørgere: 1.473 kr.
  • Slutlån: 7.591 kr.
Baggrunden for beregningerne er oplysningerne på SU-styrelsens hjemmeside, herunder satserne for 2012, samt forskudsprocenterne for 2013 offentliggjort af SKAT i september.

fredag den 10. februar 2012

Skal jeg afdrage på forbrugslån eller SU-lån?

Hvis du står i en situation hvor du netop er færdig med din uddannelse, så er det vigtigt du får gjort status over din økonomiske situation. Hvad har du optaget af gæld, og hvordan sikrer du at gælden kommer hurtigst muligt ud af verden, og med de laveste omkostninger for dig. Du skal jo videre i dit liv - måske skal du købe fast ejendom, hvor en gæld kan stå i vejen for dig.

Vi tager udgangspunkt i en situation som mange nyuddannede vil opleve at stå i. Under studiet har den studerende månedligt optaget studielån for at få hverdagen til at hænge sammen, men det har også været nødvendigt at bruge penge på en flytning, en ny computer og en interrail-tur, som ikke kunne rummes i det almindelige budget, og derfor blev finansieret med kviklån.

Forbrugslån eller SU-lån?
Vi har nu en situation et forbrugslån på 30.000 kr. med 20 % i årlig rente, og et SU-lån på 100.000 kr. med 1,75 % i årlig rente. Med forbrugslånet følger en forpligtelse på 800 kr. Det vil altså sige at man ikke kan gå under dette beløb om måneden, uden at misligholde aftalen. Forpligtigelsen på SU-lånet er ligeledes på 800 kr. om måneden, til gengæld forventes afdraget ikke påbegyndt før ét år efter afslutningen af det år studiet blev afsluttet. I dette eksempel er der tale om 18 måneder.

Vi har altså en samlet gæld på 130.000 kr., og et råderum på 2.000 kr. om måneden til afdrag. Regneeksemplet tager udgangspunkt i at råderummet udelukkende brugs på at afdrages på henholdvis forbrugslån og SU-lån, hvor vi så ser på status for gældsafvikling efter 12 måneder.

EKSEMPEL 1: Hvis der afdrages 1.200 kr. på SU-lånet, og 800 kr. på forbrugslånet, vil der efter 12 måneder være en samlet restgæld på samlet 113.299 kr. Der har i perioden påløbet renter på de to lån på i alt 7.299 kr.

EKSEMPEL 2: Hvis der afdrages 0 kr. på SU-lånet, og til gengæld 2.000 kr. på forbrugslånet, vil der efter 12 måneder være en samlet restgæld på 112.019 kr. Der vil i perioden have påløbet renter på de to lån på i alt 6.018 kr.

Udgifterne til afdrag er de samme i begge eksempler, men efter blot 12 måneder, vil gælde være nedbragt med 1.280 kr. i Eksempel 2, end i Eksempel 1. Dette betyder ikke at du har brugt flere penge, men at du har betalt 1280 kr. mindre i rente, end du ellers ville have gjort. Det kan altså umiddelbart bedst betale sig at afvikle på lånet med den største rente først. Men det bliver bedre endnu, for faktisk vil forbrugslånet i Eksempel 2 være ude af verden efter blot 18 måneder, og dermed kan de 2.000 kr. prioriteres over til at betale på SU-lånet. I eksempel 1 vil det først være udbetalt efter 60 måneder.

Mange penge at spare
Såfremt vi antager at lånene fortsætter med at blive afviklet på ovenstående måde (sammenlagt med 2.000 kr. om måneden), kan vi regne lidt på effekterne på lang sigt. Det at der afvikles mest muligt på det rentemæssigt dyre forbrugslån, frem for det billige SU-lån, betyder rent faktisk at du ender med at betale sammenlagt 12.374 kr. mindre i rente, og dermed er den samlede gæld ude af verden et halvt år før.

Prøv at regne efter på dine egne lån, så vil du ved at prioritere at nedbringe gælden først på de dyreste lån, finde en besparelse på den lange bane. Hvis du ikke selv kan regne tallene igennem, kan din bankrådgiver helt sikkert hjælpe dig med beregningerne.

mandag den 6. februar 2012

Lav madplan og spar tid og penge - og lev sundere!



Hvorfor lavemadplaner?

Vi kender det alle sammen – der erunderskud på kontoen sidst på måneden. Men en ting er helt sikkert – vi skalhave noget at leve af, også i de sidste par dage af måneden. Det er en enormfrustration, at madbudgettet overskrides måned efter måned og det problem kanløses meget enkelt – lav madplaner! Der er mindst tre gode grunde til at lavemadplaner

Spar tid og penge!
Hvis du en gang om ugen planlægger,hvad du skal spise den kommende uge, sparer du først og fremmest en masseenergi og tid på at spekulere over hvad du skal have til aftensmad fra dag tildag. Vi kender alle sammen at skulle hjem fra studiet eller arbejdet og dérskal finde det gyldne svar på, hvad vi skal spise til aftensmad. Med en madplankan du med ro i sjælen tage hjem fra dagens pligter og påbegynde madlavningen.På en travlt hverdag sparer det dig både den tid du bruger på at spekulere overhvad du skal finde på til aftensmad og selve indkøbene, der kan være dræbendepå en mørk og kold efterårsaften i November.
Ud over at spare en masse tid,sparer du naturligvis også penge – tro det eller ej, men det kan faktisk ladesig gøre at skære sit madbudget væsentligt ned, hvis du køber ind en til togange om ugen. Hvis du bor alene, så er en gang rigeligt. Når du skal købe indtil en hel uge, er du velovervejet i dine indkøb, du handler ikke, når du er sulten og på den måde undgår du at lave alverdens impulskøb, som er med til atfå budgettet til at skride i løbet af måneden.

Undgå madspild!
Den anden gode grund til at lavemadplaner, er at vi undgår et stort madspild. Når du planlægger, hvad du skalspise i løbet af en hel uge, giver det dig chancen for at planlægge dig ud afmadspildet. F.eks. kan du planlægge, at du/I skal spise salat to dage tilaftensmad og have det med i madpakken. På den måde sikrer du, at der ikkeligger et halvt salathoved i køleskabet, som du smider ud, når det erubrugeligt. Derudover er det også værd at tænke på verdens tredje lande og detstore madspild som vi i den vestlige verden bidrager til. Danskere smidertonsvis af fødevarer ud hver eneste år, og det problem kunne vi komme ud overalene ved at planlægge os ud af det med madplaner.

Lev sundt på lavbudget!
Her i 2010’erne står sundhedvirkelig på dagsordenen for mange danskere. Vi har alle en interesse i at levelænge og vi blive tudet ørene fulde med at kosten har en stor aktie i voreslevealder. Men hvordan undgår man kun at leve af pasta og ketchup, nårindkomsten ikke er til at betale topskat? Som tidligere nævnt sparer du pengeved at lave en madplan, og du laver ikke impulskøb, når du står i supermarkedetom eftermiddagen. Med en madplan får du altså personligt og økonomisk overskudtil at planlægge din kost, så den er sund og næringsrig. Du kan lave enfiske-dag, en vegetar-dag, en suppe-dag osv. Med madplanen har du chancen forat leve op til den sunde livsstil, som tiden i 2010’erne prædiker for os alle.

Hvordan laver jeg en madplan?
Er du en af dem, der kunne tænkesig at komme i gang med at lave madplaner, men ikke helt ved, hvordan du skalgribe det an, så se med her!

Det første du skal gøre er at findedin kalender frem. Du skal finde ud af hvilke 1-2 dage på ugen, det passer digat købe ind. Det er afgørende for, hvilken dag din madplan skal starte. Når duhar din kalender ved hånden kan du også finde ud af, hvor mange dage i løbet afuge, du har tid til at lave det store aftensmåltid og hvilke dage, det skal gåhurtigt og nemt for sig.
Det kan også være, at der er dage,du skal have madpakke med og andre dage, du spiser hjemme, da du ikke skal værepå dit studie. Alt det skal der tages højde for i madplanen for at undgåmadspild og for at spare penge.

En madplan kan se således ud:
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Andet:
Morgenmad:
Yoghurt med havregryn
Yoghurt med havre-gryn
Havregryn med mælk
Rugbrød med pålæg
Havregryn med mælk
Scrambled eggs med bacon og ristet rugbrød
Havregryn med mælk





Madpakke:
Rugbrød
Rug-brød og salat fra mandag aften
Rugbrød med pålæg
Rugbrød med pålæg
Salat og rugbrød


Aftensmad:
Ovnstegt kyllinge-bryst med salat af broccoli og gulerødder + bearnaise-sovs
Rester fra mandag
Ærtesuppe med rugbrødscrut-toner
Æggekage med grøntsags-fyld + salat
Fiskefrikadel-ler med salat
Pølser, bacon og champignoner på panden med pasta
Selleribøf-fer med fettuchine og tomatsalat
Aftenaktivitet:
Frivilligt arbejde
Fodboldtræ-ning
Fest hos en veninde


Dernæst gælder det om at lave en liste med alle de ting, der skal købes ind til ugens madforbrug. Herunder er en liste med de ting, der er brugt i madplanen. Ud over disse skal der sættes penge af til toiletpapir, tandpasta, bind/tamponer, barbergrej osv. Derfor skal der sættes en 20-30 kr. ekstra af til øvrig husholdning.

Yoghurt
5,00 kr
Havregryn
10,00 kr
Rugbrød
20,00 kr
Kyllingebryst
35,00 kr
Broccoli
10,00 kr
Gulerødder
10,00 kr
Mælk
12,00 kr
Ærter
10,00 kr
Æg
30,00 kr
Tomater
15,00 kr
Agurk
10,00 kr
Avocado
15,00 kr
Majs
10,00 kr
Fiskefars
30,00 kr
Bacontern
10,00 kr
Pølser
20,00 kr
Fuldkornspasta
10,00 kr
Selleri
10,00 kr
Fettuchine
15,00 kr
Feta
15,00 kr
Mozzarella
15,00 kr
Frugt
20,00 kr
Total:
337,00 kr


Hvis man holder sig til en madplan uge for uge og kommer ind i en god rytme, er der en god chance for, at det overskud, vi alle søger i hverdagen, kommer frem fra sit gemmested.

Har du erfaringer med madplaner eller spørgsmål, så bidrag gerne i kommentarfeltet herunder.